Alkoholpolitik i Søndermarkens Børnehus
Læs mere om vores alkoholpolitik her på siden.
- Vi har et menneskesyn, der gør, at vi ønsker at tage hånd om mennesker, der ikke trives.
- Vi er opmærksomme på, at overforbrug af alkohol er et samfundsmæssigt problem.
- Vi er bevidste om, at forældres alkoholvaner ofte påvirker børns udvikling og generelle trivsel.
- Vi ved ligeledes, at forældres alkoholproblemer direkte skader børn - disse børn har samtidig en væsentlig øget risiko for selv at udvikle en række forskellige vanskeligheder.
- Vi vil gerne være en arbejdsplads, hvor vi generelt er opmærksomme på kollegers trivsel.
Det betyder at:
- Vi informerer forældre om institutionens alkoholpolitik ved 1. forældresamtale.
- Det er ikke tilladt for hverken personale eller forældre at indtage alkohol, når der er børn tilstede i institutionen. Dette inkluderer også arrangementer, arbejdsdage, sommerfester, fællesspisninger mm.
- Vi serverer ikke alkohol til forældremøder, bestyrelsesmøder o. lign.
- Med udgangspunkt i barnets trivsel, taler vi med forældre ved mistanke om overforbrug af alkohol.
- Vi arbejder ud fra Vejle Kommunes handlevejledning vedrørende ”Børn i familier med alkoholproblemer”
- Vi informerer nye kolleger om institutionens alkoholpolitik.
- Vi konfronterer kolleger ved mistanke om alkoholrelaterede problemer. (Ved mistanke om alkoholproblemer hos lederen, konfronteres vedkommende af souschefen)