Akt funktion i Søndermarkens Børnehus

Tine Jørgensen er AKT i Søndermarkens Børnehus

Akt-pædagogens rolle er at være med til at sikre, at der udøves en forebyggende og støttende indsats overfor alle børn, der har behov for dette. Dette skal ses i forhold til daginstitutionernes rolle til at bryde den sociale arv, hindre eksklusion og sikre at også de mest udsatte børn får et målrettet og specialiseret tilbud med høj kvalitet.

Akt- pædagogen skal være med til at sikre, at der arbejdes ud fra Vejle kommunes beskrivelse af Akt-funktionen, hvor den overordnet opgave er beskrevet som at styrke daginstitutionens indsats i forhold til de tre områder:

• Inklusion og stærke fællesskaber for alle børn.
• Indsatsen for børn med særlige behov i institutionen.
• Tidlig opsporing og indsats i forhold til barnet og familien.

I arbejdet skal også børnehavens vision være et pejlemærke for arbejdet med
børnene.

Vision for Søndermarkens børnehus:
”I Søndermarkens børnehus ønsker vi at udvikle robuste børn med mod på livet.
Børn, der har lyst til at lære, tør udfordre sig selv, og som ikke er bange for at fejle.
Vi ønsker, at børnene oplever værdien af fællesskaber, og lærer at have øje og
respekt for andre. Vi arbejder målrettet med børnenes dannelse og moral”.

Akt-pædagogen har 5 timer pr. uge.
Mandag kl. 8.00 – 9.45.
Torsdag kl. 8.00 – 9.15 og 13.00 – 15.00.
Der er mulighed for at lave aftaler på andre tidspunkter.
Akt-pædagogen er selv ansvarlig for akt timerne. Der nedskrives hvad timerne bruges til.
Akt funktionen evalueres med lederen to gange årligt.

Sparring er et fælles ansvar for både giver og modtager, hvor begge skal se sig selv
som aktør i skabelse af progression.

I vejledningen er det vigtigt at se:
”Vejledning som en faglig kompetent, medansvarliggørende og lærende kontekst.
1. Problemets kompleksitet kan ikke forstås uden der sker en samskabelse af
løsninger.
2. Inddragelse af den organisatoriske kontekst (f.eks. læring- det er for børn,
læreplan m.m.)
3. Alle aktører har en opgave.” Citat V. Pedersen.

Ved sparring skal akt-pædagogen og barnets primære voksen i samarbejde forsøge at afdække og afhjælpe de vanskeligheder barnet er i, indenfor de rammer og muligheder der gives i institutionen. Er den hjælp, der iværksættes i institutionen ikke tilstrækkelig til at afhjælpe barnets vanskeligheder, skal anden hjælp søges.
Ved første samtale ridser pædagogen problemstillingen op vha. følgende
spørgsmål:

1. Kort beskrivelse af problemstillingen.
2. Hvad har du brug for hjælp til?
3. Hvad vil du gerne opnå?
4. Hvad har I gjort indtil nu?

Det videre forløb aftales. Det kan evt. være at akt-pædagogen skal lave iagttagelser. Via analyse af iagttagelse og praksisfortællinger gives sparring således der kan opstå ny forståelse for barnet, og nye handlemuligheder og andre tilgange til barnet kan drøftes. Herunder tænkes barnets deltagelses muligheder ind samt kontekstens betydning for barnet.
Forældrenes andel i hvorledes de kan være med til at afhjælpe barnets vanskeligheder, tænkes også ind.
Akt- pædagogen er ansvarlig for at det bliver aftalt hvem der gør hvad og hvornår. Akt-pædagogen er tovholder på disse aftaler og er ansvarlig for, at der bliver fulgt op på aftaler.

Arbejdsgangen kan se således ud:

1. Primær pædagogen forbereder sig inden mødet ved at besvare de 4 spørgsmål.
2. Akt-pædagogen og barnets primære pædagog har en samtale med udgangspunkt i besvarelserne af de 4 spørgsmål.
3. Akt-pædagogen laver observationer.
4. Der udarbejdes en handleplan og en tidsplan.

Akt-pædagogen er ansvarlig for at aftale med primærpædagogen om, hvornår der orienteres om handleplanen og eventuelt andre aftaler til det øvrige personale.

Akt-pædagogen kan deltage i forældresamtaler.

Akt-pædagogen kan deltage i konsultative møder.
I tilfælde af at lederen ikke har mulighed for at deltage, er det akt- pædagogen der deltager i stedet for.

På inklusionsmøderne tages de børn op, som vi har et ønske om at blive klogere på, ved at få andres perspektiver på barnet og den situation det er i. Målet er at komme til en ny forståelse af barnet, og nye handlemuligheder og andre tilgange til barnet kan komme frem. Organisatoriske problemstillinger kan også tages op. Metoden vi bruger på inklusionsmøderne er ”Vækstmodellen”.
Efter hvert inklusionsmøde aftales hvornår det øvrige personale orienteres om
aftaler, der er lavet på mødet. Deltager akt-pædagogen ikke på inklusionsmødet, orienteres hun efterfølgende om, hvilke børn eller problemstillinger, der har været taget op.

Akt- pædagogen kan være behjælpelig med at læse udtalelser igennem samt med at udfylde ansøgninger f.eks. til støttetimer.

Akt-pædagogen er ansvarlig for at være opdateret på ny viden på området og at formidle denne viden.

Akt-pædagogen er ansvarlig for på hvert p-møde at orientere om, hvad hun har lavet siden sidst.

Akt-pædagogen har mulighed for sparring og for samarbejde med den socialfaglige rådgiver.

Akt-pædagogen kan arbejde med en børnegruppe eller med et enkelt barn.