Seksualpolitik for Søndermarkens Børnehus

Vores seksualpolitik kan læses her på siden.

Dette materiale er udarbejdet af personalet i Søndermarkens Børnehus som et supplement til Vejle Kommunes handleplan fra Juni 2012 ”Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge". Politikken tager udgangspunkt i personalets viden, holdninger og handlinger.
De ansatte har en særlig forpligtigelse til at tage sig af børn der mistrives.

Værdier der præger institutionen :

  • Omsorg
  • Glæde/humor
  • Anerkendelse/værdsættelse
  • Nærvær
  • Tryghed

  • Menneskesyn

    Med ordet menneskesyn, mener vi vores syn på børn, forældre og alle vi generelt møder i vores hverdag.

    Vores menneskesyn:
    Mennesket er unikt.

    • Vi har et humanistisk menneskesyn. Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i forpligtende fællesskaber.
    • Vi betragter hinanden som ligeværdige. Voksne har et særlig ansvar for relationen, hvilket er en betingelse for barnets udvikling og trivsel.
    • Vi møder mennesker anerkendende.
      Dif. på anerkendelse: Anerkendelse er en grundlæggende holdning. I mødet med andre er vi optaget af den andens perspektiver. Ethvert menneske gør til en hver tid sit bedste ud fra egne præmisser. Anerkendelse betyder ikke nødvendigvis at vi er enige! For at behandle hinanden lige, skal alle behandles forskellige
  • Formål

    • Er en del af forebyggelsen i forhold til seksuelle overgreb på børn (større viden hos personalet om tegn og signaler).
    • Bryde tabuer.
    • Vi ved, at børn har en seksualitet, der er anderledes end voksnes.
    • Vi vil undgå panikreaktion over børns naturlige udforskning af deres seksualitet og er understøttende i at børnene få en normal seksuel udvikling.
    • Vi vil beskytte børn og personale for krænkelser.
    • At der er mere fokus på risiko for overgreb, og har en handleplan, til hjælp i håndteringen.
    • At der er mere fokus på overgreb, og har en handleplan, hvis der er sket overgreb , og at vi ved hvordan vi skal handle.
    • At beskytte mod krænkelser og seksuelle overgreb (voksen-barn + barn-barn)
    • At signalere, at vi har en holdning og viden til emnet.
  • Hvordan kan politikken bidrage til at understøtte børnene i en sund og udvikling af seksualitet?

    • At man støtter børnene i det der er normalt, og hvad der ikke er normalt.
    • Personalet har eller vil opsøge den viden der findes om børns seksuelle udvikling .
    • At vi tør tale om det i personalegruppen og med forældrene.
    • At vi reagerer naturligt, skaber rum og sætter grænser (ikke tabu).
  • Hvordan kan seksualpolitikken forebygge seksuelle overgreb?

    • Det er svært at forebygge, man kan støtte børnene i at kunne sige fra, forebygge yderligere overgreb.
    • Via den viden vi har. Hvilke signaler vidner om overgreb.
    • Ved at lære børnene, at sige fra overfor ting, de ikke kan lide/ ikke vil være med til.
    • Ved at informere om vores seksualpolitik på lige fod med de andre politikker vi har.
    • Oplyse om risiko og farer (børnelokker, gode/ dårlige hemmeligheder, rifter / skader)
  • Målgruppe: Hvem retter politikken sig mod? Hvem omfatter den?

    • Politikken retter sig mod personale, forældre og kommunen/ politikere
    • Politikken omfatter børn og personale.
    • Personale, forældre og børn
    • Personale, børn og forældre
  • Definitioner: Hvordan definerer stedet seksualitet og seksuelt overgreb?

    • Den voksne udnytter barnets tillid.
    • Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet.
    • Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til.
    • Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes
      betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd.
    • Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning (de strafferetslige definitioner) og den almindelige moral.
  • Faglig viden om tilgangen til børn og unges seksualitet. Beskriv pædagogiske metoder, der understøtter, at børnene og de unge udvikler en sund og positiv seksualitet (fx gennem samtaler, vejledning, undervisning mm):

    • Vi anerkender at børn udforsker deres naturlige seksualitet.
    • Vi guider børn i, at det er naturligt at udforske sig selv. Det bør dog foregå under ”private” forhold fx toilettet.
    • Vi accepterer, at børn udforsker hinanden. Legen skal dog være ligeværdig og frivillig for alle parter – vær opmærksom på skæve magtforhold som fx alder.
    • Vi ved at børn eksperimenterer med at putte ting ind i hinandens kropsåbninger. De voksne forklarer børnene på en guidende måde, at man aldrig må putte ting ind i hinanden, da det kan give rifter og gør ondt.
    • Vi har bøger til rådighed i institutionen, som kan inspirerer til dialog/samtale med børn om børns naturlige seksualitet.
  • Pædagogiske aktiviteter med børnene:

    • Læse bøger
    • Dialog
    • Mobbekuffert + trin for trin
    • Kropbevidsthed/ massage /Teater / Bevægelege / rollespil
  • Beskriv stedets fælles normer for sprogbrug, påklædning, samvær mellem børn og voksne og børn og børn indbyrdes:

    • Vi forsøger at undgå at pusle børn bag lukket dør
    • Vi sender ikke nye medarbejdere alene på tur med børn
    • Det er ok at vi giver knus og kram
    • Vi kysser aldrig børn på munden
    • Vi tilstræber at børn ikke løber nøgen rundt i institutionen. Ved badning har børnene altid badetøj eller underbukser på
    • Vi bruger ikke slangudtryk for kønsorganer. Vi siger: ”tissemand” og ”tissekone” Vi accepterer ikke børns slangsudtryk for kønsorganer
    • At man er anerkendende, og at man snakker ordentlig til og om børnene
    • At man tænker på sin påklædning, at man ikke kommer i alt for nedringet trøjer
    • Både voksen og børn skal kunne være i rum sammen, og hvis man skal være alene med nogle børn siger man det til sine kollegaer.
    • Personalet er rollemodeller for børnene, derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan vi taler, er påklædt, hvilket kropsprog vi bruger og hvordan vi er sammen. Derfor taler vi pænt til hinanden, bander ikke, råber ikke, er bevidst om hvilke signaler man udsender via sin påklædning.
    • Børnene har aldrig bar overkrop når vi spiser
  • Strategi for implementering. Hvordan og hvor ofte skal der følges op på den vedtagne politik?

    • Noget der skal tages op med jævne mellemrum som de andre regler
    • Behandles i MED-udvalg i lige år og på et personalemøde i ulige år
  • Hvordan sikres det at politikken bliver et aktivt redskab i hverdagen?

    • Materiale skal være tilgængelig
    • Tine & Britta skal som ressource personer sikre at emnet kommer til debat
  • Henvisning og relevante links og litteratur. Hvor kan man som medarbejder læse mere om emnet?

    • Opslagskasse med relevant litteratur om emnet
    • Oplysningspjecer/artikler til forældre
  • Inddrag forældrene og børnene. Hvornår og hvordan? Hvor kan man som medarbejder læse mere om emnet?

    • Opslagskasse med relevant litteratur om emnet
    • Oplysningspjecer/artikler til forældre
    • Ved service styrelsen og Vejle kommunes handleplan og ISSO
  • Inddrag forældrene og børnene

    • Politikken og div. tiltag drøftes i bestyrelsen.
    • Punkt til kommende forældremøde.