Rygepolitik

I Søndermarkens Børnehus har vi røgfri arbejdstid. Læs mere om, hvad det betyder her på siden.

I Søndermarkens Børnehus lægger vi os op af Vejle Kommunes anbefalinger omkring rygefri arbejdstid for ansatte i kommunens daginstitutioner. Vejle Kommune ønsker i den forbindelse at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. 

Det betyder, at der som ansat i Søndermarkens Børnehus IKKE er tilladt at ryge i arbejdstiden - Dette gælder også E-cigaretter og snus. Arbejdstiden er bådeomfattet af dagtimerne, samt når der er børn tilstede i institutionen f.eks. til arrangementer som legepladsdage, afskedsfester, sommerfester og lign. 

Har du som medarbejder behov for hjælp til rygeafvænning, er det muligt at benytte sig af kommunens tiltag i forbindelse hermed. 

Ved brud på denne rygepolitik, medfører det i første omgang en mundtlig advarsel fra lederen. Efterleves dette stadig ikke, kan medarbejderen herefter bortvises og afskediges. 

 

Give den 1. juni 2022

Godkendt af Leder Britta og næstformand i MED-udvalg Lotte 

Ingen rygning