Hygiejnepolitik
Vi har i Søndermarkens Børnehus besluttet at fremhæve de daglige hygiejne rutiner, som du kan læse om her på siden.
Vi ved at der er sammenhæng mellem hygiejne og sygdom blandt og børn og voksne i daginstitutioner. Derfor har vi besluttet at synliggøre de daglige hygiejne rutiner der har til formål at
fremme sundhed og forebygge sygdom. Ligeledes har det stor sundhedsmæssig betydning at børnene i deres hverdag har gode rollemodeller både i og udenfor institutionen.
Håndhygiejne
Håndhygiejne i Søndermarkens Børnehus omfatter håndvask med vand og flydende sæbe eller hånddesinfektion med håndsprit. Håndvask indledes med at hænderne gøres våde og hænderne bør vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder. Hænderne skylles omhyggeligt i rindende køligt vand for at fjerne alle sæberesterne hvorefter hænderne tørres omhyggeligt i papirs håndklæder.
Det er en betydningsfuld pædagogisk opgave at lære børn gode håndhygiejniske vaner allerede fra småbørnsalderen.
Hvornår foretages håndvask?
- Når børn og voksnes hænder er blevet snavsede
- Når vi kommer ind ude fra
- Før spisning og madlavning
- Efter toiletbesøg
- Efter hjælp til bleskift og toiletbesøg
- Når hænderne har været i kontakt med blod, betændte sår, opkast, afføring, urin og snot – uanset brug af handsker
- Hvis børnene har rørt sig i skridtet ved bleskift
- Efter næsepudsning
- Efter nys/hoste i hånden (husk nys/hoste i albuen)
- Efter sortering af urent vasketøj
- Efter brug af latexhandsker
Hånddesinfektion kan anvendes på synligt ren og tør hud. Personalet er bevidste om at minimere brugen af ringe, ure, neglelak og armbånde. Ved skærpet hygiejne følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Skærpet hygiejne iværksættes når der er tegn på at smitsomme sygdomme breder sig (epidemier).
Anvendelse af handsker:
- Afføring
- Blod
- Opkast
- Betændelse
- Sårvæske
- (Snot)
- Ved rengøring af skraldespande, potter, toiletter og vasketøj
Anvendelse af engangshandsker skal altid efterfølges af håndvask.
Puslepladsen
- Engangsunderlag benyttes ved hvert bleskift med afføring hvorefter puslemadrassen desinficeres
- Pulsemadrassen og puslebordet afvaskes to gange om dagen med vand og sæbe
- Tag kun det antal engangsvaskeklude der skal bruges. Overskydende våde klude smides ud
- Bleer med afføring skal altid i en lille sort pose for sig selv og derefter i den store skraldespand
- Den store skraldespand tømmes to gange om dagen
- Benyt evt. engangsforklæder
Vi har ikke legetøj med på badeværelset. Bare numser hører kun til på badeværelset.
Rengøring
Et godt indeklima herunder et rengjort miljø er vigtigt for at alle i daginstitutionen er veltilpasse.
I børnehaven:
- Legetøjet vaskes efter behov og minimum 4 gange om året
- Lagen vaskes efter behov og minimum 4 gange om året – hvert barn har deres egen faste madras (dyne er medbragt hjemmefra)
- Toilet, puslebord, håndtag og overflader på badeværelset aftørres med vand og sæbe i middagsstunden af personalet og igen efter lukketid.
- Alle rum udluftes dagligt
I vuggestuen:
- Legetøjet vaskes efter behov og minimum en gang i måneden
- Sengelinned vaskes ved behov og minimum en gang i måneden ved min. 60 grader – hvert barn har deres egen krybbe/barnevogn
- Dyne og sele vaskes når nyt barn tager det i brug
- Toilet, puslebord, håndtag og overflader på badeværelset aftørres med vand og sæbe i middagsstunden af personalet og igen efter lukketid.
- Håndtag, gitter låger og overflader på stuen aftørres med vand og sæbe i middagsstunden af personalet
- Alle rum udluftes dagligt
Ved tøjvask bruges der to forskellige farvede kurve. En farve til rent vasketøj og en anden farve til beskidt vasketøj.
Ved skærpet hygiejne følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger i bogen ”Hygiejne i daginstitutioner”. Skærpet hygiejne iværksættes når der er tegn på at smitsomme sygdomme breder sig (epidemier).