Vuggestue

Ællingerne

I Søndermarkens Børnehus har vi pr. 1. april 2017 fået en vuggestuegruppe. Den er normeret til 12 børn.

Vi er meget bevidste om at opstarten i vuggestuen kan være en stor mundfuld for et lille barn.
Derfor gør vi også meget ud af at opstarten skal være tryg og forudsigelig - både for børn og forældre.

Vi ønsker og prioriterer et tæt samarbejde med forældrene, det er vigtigt for det lille barns trivsel, ligesom vi ønsker at forældre og barn afsætter tid til en samtale med primærpædagogen inden opstart. På den måde opnår vi et større kendskab til barnet og dets vaner og rutiner.

Vuggestuen er i vores yngsteafdeling, hvor også de nyopstarede 3 årige børn er.
De har en tryg base, hvor tilknytningen bliver højt prioriteret. Vi er fast 2 pædagoger, 1 pædagogstuderende og 1 medhjælper knyttet til gruppen og er meget bevidste om at hvis det bliver nødvendigt, så er det kendte voksne der vikarierer i gruppen.

I vuggestuen har vi en minimumssukker politik. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til 0-3 årige.
I vuggestuen sover børn når de er trætte - selvfølgelig i samarbejde med forældrene. Vi er ved at udarbejdet en søvnpolitik, hvor I kan læse mere om dette.

Vi er meget opmærksomme på forskellige læringsmiljøer i vuggestuen. Derfor opdeler vi dagligt børnene i mindre grupper hvor læring og børnefællesskabet er i fokus -  vi vil meget gerne fortælle jer om hvem vi er og hvad vi laver, så kom gerne på et uforpligtende besøg.


Under "Praktisk Info" kan I læse vores velkomstfolder

Nedenunder kan I læse vores folder om babytegn, vi benytter babytegn til at understøtte barnets sprog og fremme dets sprogudvikling.