Det pædagogiske arbejde

Det pædagogiske arbejde i Søndermarkens Børnehus

    Vision for Søndermarkens Børnehus:
    I Søndermarkens Børnehus ønsker vi at udvikle robuste børn med mod på livet. Børn der har lyst til at lære, tør udfordre sig selv og som ikke er bange for at fejle.
    Vi ønsker at børnene oplever værdien af fælleskaber og lærer at have øje og respekt for andre. Vi arbejder målrettet med børnenes dannelse og moral.

    Vi arbejder efter vores 5 værdiord: 
    - Nærvær
    - Tryghed
    - Omsorg
    - Anerkendelse/Værdsættende
    - Glæde/Humor

    Funktioner i hverdagen  
    De forskellige funktioner i børnehaven giver mulighed for forskellige lege, fordybelse og kreativitet. Er en funktion åben, forsøger vi altid at have en voksen i rummet, da vi prioterer dette samvær højt. Dog lægger vi også værdi i, at 3-4 børn leger alene i et rum, når dette er muligt.
    Hver dag er børnene ude på legepladsen, dette giver plads til ”større” lege og mere motorisk udfoldelse.
    Ture ud af huset giver kendskab til nærmiljøet, almen dannelse altså hvordan vi færdes der, læresituationer og plads til fordybelse.
    Læs mere om funktionerne under funktionsopdelt.

    Gruppetiden
    Vi lægger stor vægt på vores 5 værdiord. I gruppetiden fra 9.00-12.30 er der aldersopdeling, struktur og genkendelighed. Gruppetiden sikrer at alle børn bliver ”set” og samtidig styrker vi de nære relationer barn–barn og barn–voksne.

    Aldersopdeling
    Vi kan målrette det pædagogiske arbejde/aktiviteter med den bestemte aldersgruppe. Møde barnet hvor det er og arbejde med den nærmeste udviklingszone.
    Gruppen følger sin årgang det vil sige, at en gang om året ofte 1. april rykker alle børnene. Vi forsøger at der en kendt voksen der rykker med. Der vil selvfølgelgi være mulighed for, at et barn kan vente, hvis det er til barnets bedste og at det vurderes at barnet har behov for det.
    Profilen for teams´ene revurderes årligt.